Til forældre, rådgivere og vejledere 

Indholdsplan

Læs om vores linjer, vores tværgående fag, vores målsætninger for kurserne samt vores pædagogiske profil, ved at følge linket herunder:

Indholdsplan 2024/25 

Opdateret 16/6-2024

Vedtægter
Opfølgningsplan

Opfølgningsplan jf. evalueringen af skolens samlede undervisning

Det er skolens mål, at værdigrundlagets fem hovedpunkter bliver implementeret i den årlige selvevaluering. Således vil selvevalueringerne have fokus på et af de fem emner:

Selvstændighed, samarbejde, selvværd, medinddragelse og trivsel 

 På den måde er det planlagt, at selvevalueringen og evaluering af skolens værdigrundlag hænger sammen og bliver evalueret i et rul på fem år. 

Ved hvert års evalueringer, resultaterne blive gennemgået med skolens elevråd, personalegruppe, (i særlige tilfælde skolens sikkerhedsråd) og bestyrelse. Ved eventuelle behov, vil der blive lavet en intervention, med hensigt at ændre procedure eller adfærd. 

Til UE-vejledere
BLIV PARAT TIL ERHVERVSUDDANNELSE

Kurset Parat til erhvervsuddannelse forbereder de unge til en erhvervsfaglig uddannelse. De unge får konkrete og relevante kompetencer gennem ”hands on” undervisning i såvel praktiske som boglige fag, der altid er orienteret imod en bestemt erhvervsindgang.

 Kursets formål er at de unge:
– Bliver afklaret i forhold til valg af uddannelse
– Lærer struktur på erhvervsuddannelse
– Lærer de personlige/faglige krav på erhvervsindgang
– Udvikler erhvervsrettede og håndværksmæssige kompetencer
– Stifter bekendtskab med erhvervsrelevant litteratur og centrale fagbegreber
– Bliver målrettet og motiveret til uddannelse, arbejde og liv

Erhvervspraktik
Erhvervspraktik indgår som en vigtig del af kurset. Med støtte og vejledning fra skolen får de unge nemlig mulighed for at prøve kræfter med faget på en rigtig arbejdsplads. Frie Fagskoler har et stort netværk af samarbejdspartnere både i det danske erhvervsliv og blandt erhvervsskoler.

Vejledning
De unge vejledes i forhold til valg af erhvervsuddannelse ved at diskutere tvivlsspørgsmål eller ved på egen krop at afprøve en faglig retning i praksis. Vi ved nemlig, at mange unge lærer bedst ved selv at gøre ting sammen med en lærer eller vejleder som sikkerhedsnet.

Målgruppe
Parat til erhvervsuddannelse er åbent for alle. Det kan være unge med en drømmeuddannelse, men som har brug for at styrke sine kompetencer indenfor området, inden de påbegynder en bestemt erhvervsuddannelse. Eller det kan være unge med lyst til at finde ud af om EUD er noget for dem ved konkret at prøve kræfter med et erhvervsfagligt område.

”Gøremål” som undervisning
Undervisningen er baseret på en særlig gøremålspædagogik, hvor eleven via en praktisk tilgang lærer konkrete håndværksmæssige færdigheder og samtidig øger sin viden i boglige fag på en anderledes og mere inspirerende måde end blot foran tavlen. De praktiske gøremål sker i en social kontekst og er altid målrettet uddannelse, arbejde og liv. 

Et sundt miljøskifte
Frie Fagskolers kostskolemiljø giver optimale forudsætninger for at ruste de unge med de boglige-, faglige- og livspraktiske færdigheder, som er nødvendige for at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse. Hos os bliver de unge undervist i ”sund livsstil” gennem praktiske gøremål, som hjælper dem til at skabe en god balance i hverdagen og giver de nødvendige forudsætninger for at kunne færdiggøre en uddannelse.

Kurset giver eleven:
 – Undervisning til den erhvervsuddannelse, som de unge ønsker og magter.
– Punktfaglighed i fag relevant for erhvervsuddannelse.
– Afklarende erhvervspraktik i en eller flere omgange.
– Almene kompetencer og livspraktiske færdigheder.
– Personlig livsstil, øget selvstændighed og modenhed. 

Tilbud til unge med særlige støttebehov

Når en ung har haft en svær periode i livet, kan det være en hård kamp at komme i gang igen.

På Vittrup Fri Fagskole har vi mulighed for og rum til at give unge, som gennem livet har haft udfordringer med fx autisme, angst, mild depression eller andet et springbræt til at videreudvikle sig med uddannelse eller job.

Tilbuddet indbefatter eneværelse i en fritliggende fløj på skolen. Fløjen er en bygning med otte værelser uden fællesrum og køkken. Det bevirker, at de unge mennesker kan lave deres helt egen ”rede” og indrette værelset lige som de ønsker. Der er mulighed for at medbringe egne møbler, tv, play-station m.v.

Støtten kan indbefatte:

At komme op om morgenen, komme i seng om aftenen, personlige samtaler, at støttepersonen deltager i indledende praktikmøder, samt evt. opstart i praktikken, og meget andet efter individuelt behov.

De unge, som er tilknyttet tilbuddet, skal kunne indgå i skolens øvrige aktiviteter og derfor være erhvervsuddannelsesorienteret.

Prisen for en plads på omtalte tilbud koster 3200 kr. om ugen og indbefatter:

  • Kost og logi
  • Individuel professionel støtte
  • Undervisning med mulighed for afgangsprøver i dansk/matematik
  • Praktik i erhvervslivet
  • Transport til praktik
  • Brobygning
  • Arbejdstøj
  • Mulighed for et fritidsjob 
Undervisningsmiljøvurdering

Plan for Vittrup Fri Fagskoles undervisningsmiljøvurdering
Vittrup Fri Fagskole er etableret med opstart den 22/10 2017. Skolen har overtaget Vittrup Efterskoles bygninger, som siden efterskolen lukkede i 2013, har stået tomme. Det betyder naturligvis at skole har og stadig gennemgår en omfattende renovering og udbedring.
Som godkendt Fri Fagskole, skal vi have en undervisningsmiljøvurdering. Bekendtgørelsen for denne lyder:

Eleverne og studerende på en skole og uddannelsesinstitutioner har ret til et godt undervisningsmiljø, som skal fremme deres muligheder og læring. Det fremgår af ”Lov om undervisningsmiljø” fra 2001.
Det har vi på Vittrup Fri fagskole alle intentioner for at opfylde. Det er vores oplevelse at et godt miljø for eleverne både i undervisning, men også i fritiden og den pædagogiske tilrettelagte del, er grundlaget for vores eksistens.

En undervisningsmiljøvurdering skal indeholde følgende:
● Kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø
● Beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer
● Udarbejdelse af en handlingsplan, hvoraf det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstaterede problemer skal løses
● Forslag til retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen
Kortlægning af:

Fysiske undervisningsmiljø:
Vittrup Fri Fagskoles undervisningsmiljøer er opdelt i to typer. En praktisk og teoretisk opbygning og indretning. De praktiske undervisningslokaler (værksteder) er opbygget med diverse praktiske værktøjer og arbejdsstationer, kombineret med stationer hvor der er mulighed for teoretisk undervisning. Det er målet at undervisningen foregår via en veksling mellem de to undervisningsmetoder.
De teoretiske lokaler er opbygget efter et klassisk klasseværelse miljø. Lokalerne er ny renoveret og fremstår meget flotte. Her er tavle, projektor, borde og stole etc.
Vi har ambitioner om at skabe mere moderne og kreative fysiske rammer, når skolen kommer i drift.
Lokalerne til den pædagogiske tilrettelagte undervisning, er blandt andet vores biograf, vores hal, spisesal og hyggekroge. Disse lokaler undergår en løbende renovering og opbygning. Alle lokaler opbygges efter undervisnings behov og skal skabe imødekommende og trygge rammer.
De fysiske rammer er etableret således de ung, har rig mulighed for at skabe små fælleskaber rundt omkring på skolen. Det er fx små stuer med tv/PlayStation, bibliotek, fitnessrum.

Psykisk undervisningsmiljø:
Det psykiske undervisningsmiljø hænger tæt sammen med det fysiske og æstetiske. Vittrupskolens psykiske undervisningsmiljø er opbygget efter elevernes behov for små rum, tryghed og overskuelighed.
Det psykiske undervisningsmiljø, skaber en ro og stabilitet, hvilket gør at de unge mennesker har mod og lyst til at indgå i socialaktiviteter. Her er plads til at skeje lidt ud og dyrke de forskelligheder de unge har. Ved et trygt undervisningsmiljø oplever vi at de unge mennesker opnår stigende: indlæringen, trivslen, humør, selvtillid og selvværd.

Æstetisk undervisningsmiljø:
Vi har ønske om en lys, indbydende og luftig skole. Der er ”højt til loftet” i mere end en forstand! De hvidmalede vægge overlader det til eleverne at sætte kulør på skolen.
Samtidig har vi ønsket at byde eleverne på velordnede forhold, hvor det altid forekommer ryddeligt og ordentligt. Mange af eleverne kommer fra hjemlige forhold, hvor orden absolut ikke præger hverdagen – så har de brug for at møde orden i skolen.
Vores kunst på væggene, bære stort præg af den lokale forankring som skolen har i nærmiljøet. Vi søger altid efter lokale kunstnere og keramikere som kan og vil udstille på skolen. Vi går meget op i at fortælle en god historie og gerne med en lokal eller vendsysselsk drejning.
Vi vil gerne opnå en hjemlig atmosfære på skolen, som dels skal give de unge mennesker en oplevelse af tryghed, men også skabe ejerskab for stedet.

Beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer
Ledelsen og underviserne har løbende dialog med eleverne om emnet, og skulle noget opstå akut udfordringer, er det ledelsens ansvar at igangsætte en justering i forsøg på at forbedre undervisningsmiljøet.

Undervisningsmiljøvurdering 2023/24 

Undervisningsmiljøvurdering 2021

Undervisningsmiljøvurdering vedrørende aktivitetsrum og spisesal 2020

Designforslag til fællesrum 2020 

Undervisningsmiljøvurdering 2019 

Antimobbestrategi

PÅ VITTRUP FRI FAGSKOLE PASSER VI PÅ HINANDEN 

Vi vil ikke acceptere mobning på Vittrup Fri Fagskole, heller ikke digital mobning.

Antimobbestrategi 

Selvevaluering

Vittrup Fri Fagskole foretager årligt den obligatoriske selvevaluering af elevernes tilfredshed med tilbuddet, ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) § 2 stk. 7.

Selvevaluering 2023/24

 Selvevaluering 2022/23

Selvevaluering 2021/22

Mad- og måltidspolitik

Vittrup Fri Fagskole er en kostskole, hvor eleverne bor, spiser og undervises. Da vi er bevidste om at sund, mættende og lækkert mad er  med til at give vores elever appetit på både en god og lærerig skoledag samt et godt ungdomsliv har Vittrup Fri Fagskole fokus på det brede positive sundhedsbegreb, bæredygtighed og klimavenlig produktion.

Derfor har skolens mad- og måltidspolitik til hensigt at:

  • skabe gode mad- og måltidsrammer, som bidrager til elevernes livskvalitet, samvær og madglæde
  • fremme elevernes madmod gennem varierede smagsoplevelser og måltider i trygge rammer
  • præsentere madkulturer fra hele verden
  • have fokus på sæsonens råvarer fra lokale producenter
  • minimere madspild
  • arbejde med et ansvarligt energiforbrug og en hensigtsmæssig produktion

Det er skolens ansvar, at eleverne tilbydes veltillavede, varierede og ernæringsrigtige måltider. Der er desuden fokus på elevernes maddannelse, bl.a.  gennem elevernes medbestemmelse og deres ønsker omkring indholdet af måltiderne.

Måltiderne

Måltiderne på Vittrup Fri Fagskole handler ikke udelukkende om at blive mæt. Det gode måltid handler i lige så høj grad også om dannelse og fællesskab. Derfor spiser elever og personale sammen, så måltiderne bliver centrale og understøttende for fællesskabet.

Måltidernes indhold tager udgangspunkt i De officielle Kostråds anbefalinger, hvor der er fokus på både sundhed og klima,  FN´s Verdensmål for bæredygtig udvikling, lokale fødevareproducenters udbud, råvarer i sæson og den rette sammensætning af de energigivende stoffer som proteiner, fedt og kulhydrater. 

Morgenmåltidet serveres som en alsidig buffet, bestående af bl.a. forskellige slags hjemmebagt brød, morgenmads- og  mejeriprodukter, frisk frugt og grønt samt kaffe, the og vand.

Frokosten er obligatorisk. Frokosten er hovedmåltidet på skolen. Der tilbydes hver dag et varmt måltid og for at synliggøre Vittrup Fri fagskoles mad- og måltidspolitik, præsenteres frokostmenuen hver dag af enten elever fra gastro og event-linjen eller personale, inden måltidet begynder.

Aftensmaden er et frivilligt måltid, hvor der både kan serveres varme, lune og kolde retter samt rugbrød og pålæg.

Mellemmåltider: Der tilbydes eftermiddagskaffe og aftenservering hver dag. Mellemmåltiderne kan bestå af brød, kiks, knækbrød, frugt, grønt og kager ved særlige lejligheder. Derudover er der frugt tilgængeligt i spisesalen hele dagen.

Der tilbydes vand til alle måltider og saft til mellemmåltiderne. Derfor er sodavand, energidrikke og lign. ikke tilladt i spisesalen. 

Vejledning og mentor

Mentorordningen

Denne ordning er for unge mellem 16 og 25 år, der er i risiko for ikke at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Ordningen træder i kraft, hvis det i den unges Uddannelsesplan, udarbejdet af en Ungdoms-og Uddannelsesvejleder, anbefales, at den unge deltager i et afklarende og udviklende forløb. Dette forløb kan tages på en Fri Fagskole jf. bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (Frie Fagskoler). Opholdet skal være af minimum 12 ugers varighed.

Såfremt den unge i sin uddannelsesplan får indskrevet opholdet på en Fri Fagskole med mentorordning, kan den unge i ganske særlige tilfælde modtage økonomisk støtte til at nedsætte egenbetalingen til under halvdelen af mindste egenbetaling.

Undtagelser: Elever i 10. klasse og elever på EGU og STU er ikke omfattede af ordningen. Endvidere er elever fra Færøerne og Grønland ikke omfattede af ordningen. 

Tillægstaksten for unge på mentorordningen

Den nye tillægstakst er på Finansloven fastsat til at være ca. 1.100 kr. pr. uge. Denne støtte er betinget af, at eleven har udarbejdet en uddannelsesplan i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Den nye takst tilfalder den skole, som eleven skal gå på, og tiltænkes at dække skolens øgede udgifter til mentorordningen og vil efter en konkret, individuel vurdering, foretaget af den enkelte skole, også kunne anvendes til at nedsætte elevens egenbetaling. Man kan under helt særlige omstændigheder og under konkret, individuel vurdering nedsætte egenbetalingen yderligere. Det er Foreningen af Frie Fagskolers opfattelse, at støtten til at nedsætte egenbetalingen til under halvdelen af mindste egenbetaling bør begrænses og kun anvendes under ganske særlige omstændigheder.

Forudsætninger for mentorordningen

Der kan ydes tilskud til elever, der er mindst 16 år og endnu ikke er fyldt 25 år ved kursets begyndelse.

  • Den unge skal være mindst 16 år ved kursusforløbets start.
  • Den unge skal have en uddannelsesplan udarbejdet i samarbejde med UU vejleder.
  • UU vejleder skal vurdere, at den unge har behov for særlig støtte.

Et ophold med mentorstøtte skal være af minimum 12 ugers varighed.

Mentorordningen indebærer

At skolen tilbyder den unge et mentorforløb, som støtter op omkring de mål, der sættes i den unges uddannelsesplan. Den unge og mentor udarbejder i fællesskab en skriftlig aftale for forløbet samt hvordan den følges op.

At skolen på sin hjemmeside skal offentliggøre, hvordan mentoropgaven varetages.

At skolen skal beskrive, hvordan man vil varetage sin mentorstøtte, herunder, hvordan kompetencen er til stede på skolen.

At mentoren skal have gennemført et særligt mentorkursus. Der er ikke et krav om et

bestemt kursus, men Frie Fagskoler og Højskoleforeningen har i fællesskab arrangeret målrettede mentorkurser, der sikrer høj kvalitet.

  • At hver mentor som udgangspunkt ikke har mere end 4 elever tilknyttet.
  • At skolen beskriver, hvordan den varetager mentorordningen. Denne beskrivelse skal indgå i indholdsplanen for pågældende mentorkursus.

At elevens egenbetaling skal kunne nedsættes til under halvdelen af mindste egenbetaling, hvis det vurderes at være nødvendigt. Det skal ved hvert tilfælde konkret kunne begrundes, hvorfor skolen har givet nedsættelse af elevbetalingen. Skolen skal desuden kunne begrunde omfanget af nedsættelsen.

 

Sådan gør vi på Vittrup Fri Fagskole

Kort efter skolestart udarbejdes en Mentorplan. Af planen fremgår hvilken profil og hvilke fag, den unge har valgt, og hvilke udfordringer, den unge behøver særlig støtte til. Den unge er vigtig i forbindelse med udarbejdelse af Mentorplanen, fordi planen også kan indeholde tidligere skoleforløbs udfordringer, der skal arbejdes med.

På Vittrup Fri Fagskole er vi særdeles opmærksomme på overgange mellem uddannelses-, praktik- eller arbejdssted. Derfor er Mentor også behjælpelig til at “bane vejen” sammen med den unge.

Mentorplanen anvendes til at sætte fokus på status og  sætte nye mål. Mentorplanen indeholder også referater af samtaler og møder, men vigtigst – en beskrivelse af successer.