Gastronomi og Event

Linjen er for dig, der overvejer at uddanne dig til kok, tjener, bager, ernæringsassistent, konditor, slager eller serviceassistent. Eller for dig, som har lyst til at lære at lave mad, så du kan tage ansvaret for dine måltider, når du flytter hjemmefra.

På gastrolinjen arbejder vi eksperimenterende, nysgerrigt og undersøgende med forskellige lokale råvarer fra sæsonen, måltider tilpasset udvalgte målgrupper, borddækning og mindre events på skolen.

Linjens indhold

  • Håndværksmæssige færdigheder: Ælte deje, jævne sovser, partere hele dyr f.eks. gris og kyllinger og anvende de rigtige redskaber til forskellige formål.
  • Kommunikative færdigheder: Præsentere og servere måltider for skolens elever, personale og gæster.
  • Æstetiske færdigheder: Lave mad til andre, sammensætte menuer, anrette, arbejde kreativt med danske traditioner
  • Analytiske færdigheder: Egenkontrol, ernæringssammensætning, hygiejnebevis

Gøremålsdidaktisk undervisning

Undervisningen på Gastrolinjen hviler på et gøremåldidaktisk fundament, hvilket betyder, at teorien læres gennem praktiske opgaver og aktiviteter. Der arbejdes enkeltvis, i makkerpar eller i grupper – alt sammen med et blik for den enkelte elev.

Bæredygtighed

På linjen er der naturligvis fokus på bæredygtighed og miljøet. Vi henter grøntsager, mejeriprodukter, æg og kød hos lokale fødevareproducenter. I løbet af skoleåret besøger vi disse producenter, så vi bliver klogere på hvilke danske råvarer, der er tilgængelige på forskellige årstider.

Lyder det spændende?