Det er med stor glæde og stolthed, at vi fra 1. august 2020 kan præsentere vores nyansatte viceforstander, Aysel Lindberg.
Aysel har gennem et grundigt ansættelsesforløb udmærket sig, som en stærk kandidat til at supplere ledelsen i den videre udvikling og drift af fagskolen. Bl.a. har Aysel en specifik socialfaglig og strategisk baggrund, der matcher den udvikling og retning vi ønsker skolen sigte efter.
Allerede i det indledende arbejde, viser Aysel faglig interesse og kompetencer i at sikre den røde tråd og kvalitet i skolens drift og udvikling. Et enigt ansættelsesudvalg tror på, at Aysel med sit faglige engagement og personlighed, kan gøre en positiv forskel og bidrage med at sætte nye pejlemærker for fagligheden, fællesskabet og fremtiden på skolen.
Idet Aysel kommer fra en stilling som udviklingskonsulent i Jammerbugt kommunes Sundheds og arbejdsmarkedssekretariat er hendes erfaring også betydelig ift. at sikre flere åbninger for at udsatte unge kommer i uddannelse og job.
Skolen kunne melde om fuldt hus, allerede fra midt i juni, hvilket betyder at der er stort behov for Aysels tiltrædelse og vi glæder os alle til at komme igang.