Team Hjørring Youth på besøg

apr 8, 2019

Dejlig besked fra Team Hjørring som vi på Vittrup Fri Fagskole har et godt samarbejde med:

“Team Hjørring Youth 2019 (THY) har nu af flere omgange haft fornøjelsen af at besøge Vittrup Fri Fagskole og benytte sig af de fantastiske rammer og omgivelser skolen tilbyder.

Tidligere har THY været på Vittrup Fri Fagskole i forbindelse med foredrag og hvor vi fik lov at være med til at lave mad i køkkenfaciliteterne.

Senest har THY været på weekend, hvor vi overnattede på skolen, og bruge skolen til de ting vi gerne ville. Der blev hygget i den store sal med bordtennis, billard, tv hygge, klaverspil mv. – Herudover fik THY en rundvisning på skolen og hørte om de mange forskellige værksteder/linjer skolen tilbyder, hvilket gjorde stor indtryk på de unge mennesker.

Vittrup Fri Fagskole har en stor sportshal tilknyttet, som blev brugt flittigt til blandt andet Olympiade, hvor der skulle kæmpes hold imod hold – der blev spillet fodbold, fri leg og en masse energi brugt.

Hvad har THY og Vittrup Fri Fagskole så tilfælles og hvorfor kan vi drage stor gavn af hinanden. Det er egentlig meget simpelt – begge har en målgruppe, som har brug for dette – at kunne hjælpe unge mennesker videre i livet og sikre dem den bedst mulige platform.

Når en THY rytter udtaler ”Her kunne jeg virkelig godt tænke mig at gå” – så kan man kun sige at netop Team Hjørring Youth og Vittrup Fri Fagskole har lignende mål. Derfor er vi taknemmelige for denne mulighed.

Som en del af trænerteamet for Team Hjørring Youth 2019, kan jeg kun sprede det gode budskab om hvor stor en perle, som ligger ca. 15 km fra Hjørring i gode omgivelser og natur, som er med til at gøre en kæmpe forskel for de elever, som kommer igennem Vittrup Fri Fagskole. Så klart en opfordring til at se den vej, hvis du kender én, hvor Vittrup Fri Fagskoles profil kan være med til at gøre én forskel.

Har du lyst til at læse mere om Vittrup Fri Fagskole kan du læse her https://vittrupskolen.dk/

På vegne af THY takker trænerteamet for lån af skolen.

Hilsen

Morten Trampedach
Kaptajn
THY 2019